KALENDERHISTORIE
Den julianske kalender
Danmark skiftede fra den julianske til den gregorianske kalender i 1700. Efter den 18. februar kom den 1. marts.
Hvad er den julianske kalender?
Den julianske kalender blev indført af Julius Cæsar i år 46 før vor tidsregning. Den har skudår hvert fjerde år uden undtagelser, så et gennemsnitsår er 365,25 dage. Det er cirka 11 minutter længere end et solår, og kalenderen kom derfor langsomt ud af trit med årstiderne.
Den gregorianske kalender
Den gregorianske kalender fra 1582 retter fejlen: år, der går op i 100, er kun skudår, hvis de også går op i 400. Derfor var 2000 et skudår, men 1900 var ikke. Det er den kalender, vi bruger i dag.
Skiftet i Danmark
En forordning af 28. november 1699 bestemte, at der skulle tælles den 1. marts efter den 18. februar 1700. Elleve dage blev sprunget over. Astronomen Ole Rømer var med i arbejdet.
Forskellen mellem kalenderne
| Periode | Juliansk dato er bagud med |
|---|---|
| 1582-1700 | 10 dage |
| 1700-1800 | 11 dage |
| 1800-1900 | 12 dage |
| 1900-2100 | 13 dage |
| 2100-2200 | 14 dage |
Forskellen vokser med én dag i hvert hundredår, der ikke er skudår i den gregorianske kalender. Derfor fejrer nogle ortodokse kirker jul den 7. januar: det er den 25. december i den julianske kalender.
Læs også
Senest kontrolleret 27. september 2026.